Archive for the ‘Nyheder’ Category

Ny DSU-kandidat i Sydjylland

2 september, 2008

Den 23-årige DSU’er fra Vejle, Anne-Kathrine Brorsen, blev her til aften enstemmigt valgt som ny folketingskandidat for Socialdemokraterne i Vejle Nordkredsen.

Anne-Kathrine har en god historie og erfaring med sig fra DSU, hvor hun har været meget aktiv, bl.a. som afdelingsformand i DSU Vejle, som amtsformand i det gamle DSU Vejle Amt og som medlem af DSU’s forbundsstyrelse fra 2006-08. Mærkesagerne, som hun brænder for, er bl.a. uddannelsespolitikken, integration og ligestilling for alle. Anne-Kathrine læser i dag Business Studies and Communication på RUC. Hun er i dag bosat i Odense – midtvejs mellem familien i Vejle og studierne på RUC.

Den tidligere kandidat i Vejle Nordkredsen – også en DSU’er – Tobias Gräs, trak sig som kandidat i kredsen. Tobias var også kandidat i den gamle Givekreds, men opnåede ikke valg i nogen af kredsene. Anne-Kathrine supplerer hermed de andre DSU-kandidater i storkredsen, Anders Kronborg (Esbjerg Omegn), Julie Rademacher (Kolding Syd) og Jacob Bjerregaard (Fredericia) som kandidat i Vejle Nord.

Anne-Kathrine Brorsens hjemmeside er www.abrorsen.dk, hvor der kan findes meget mere om Anne-Kathrine og hendes politik.

Jacob Bjerregaard flytter kreds til Sydjylland

16 juni, 2008

DSU’s tidligere forbundsformand (2004-08), Jacob Bjerregaard skifter valgkreds fra Utterslev til Fredericia.

Fredericiakredsen har været besat af Bjørn Medom, der aldrig har opnået valg til Folketinget i Fredericia, men han har flere gange har været i Folketinget som suppleant for bl.a. Frode Sørensen (tidligere MF).

Jacob sagde i et interview til Fredericia Dagblad:
-Region Sydjylland er ikke det sted, hvor vi står
stærkest, og nogle har syntes, at det var en god idé at sætte mig sammen
med Fredericiakredsen. Jeg tror også fuldt og fast på, at det kan lade
sig gøre at blive valgt her, og så må jeg sige, at jeg på mange måder
hele tiden gerne har villet herover. Jeg har bare været bundet af
formandsskabet.”

Jacob er oprindeligt fra det syd- og sønderjyske område, nærmere betegnet Sønderborg, så vi ser glædeligt på at vi får endnu en DSU-kandidat til Folketinget her fra Sydjylland. Jacob skal kæmpe sammen med de andre DSU-kandidater, Julie Rademacher (MF, Kolding Syd-kredsen) og Anders Kronborg (kandidat, Esbjerg Omegnskredsen).

Hjemmesiden

6 juni, 2008

Nu er hjemmesiden næsten færdig, men du er velkommen til at komme med forslag, respons m.v. på siden.

DSU Sydjylland håber, at du vil nyde dit ophold her på siden ;-)